Det nyfødte føl - hvornår skal jeg ringe til dyrlægen?

De første timer og dage efter foling er afgørende for føllets fremtidige helbred. Små ændringer i adfærd eller appetit kan være de første tegn på alvorlig sygdom, og udviklingen i den forkerte retning kan gå meget hurtigt. Derfor er det vigtigt, at man som hestejer ved, hvad der er normalt – og hvornår der skal ringes til dyrlægen, idet tidlig identifikation af tegn på sygdom og hurtig behandling, forbedrer chancen for overlevelse og og et velfungerende hesteliv.

Hvad er normalt de første 24 timer? 

Ved et raskt føl kan man huske 1-2-3 reglen: Føllet skal stå indenfor 1 time, die indenfor 2 timer og efterbydren skal være afgået fra hoppen indenfor 3 timer. Føllet skal være vågent, søge mod hoppen og reagere på omgivelserne og mekonium (den første seje grøn-brune afføring) skal være ude inden for de første timer.  

Føl er født uden antistoffer, og dermed uden modstandskraft overfor de fleste virus- og bakterie sygdomme. Hoppens råmælk indeholder hoppens antistoffer, og derfor er råmælken essentiel for at beskytte føllet mod infektioner. Føllet kan kun optage antistofferne i råmælken igennem tarmen de første 24 timer, og derfor er det så vigtigt, at den får det tildelt så hurtigt som muligt. Råmælk er kendetegnet ved at den er tykflydende med en gullig farve. Er der tvivl om føllets antistof niveau, eller hvis hoppen har haft mælkeløb op til folingen, bør man altid få dyrlægen til at kontrollere antistofniveauet. 

Navlestumpen kan være en indgangsport for bakterier, og derfor er det en god ide at desinficere den (de første 5 dage 3 x dagligt med chlorhexidin).  

For at facilitere afgangen af mekonium kan føllet få et lavement, typisk med sæbevand eller fx produktet Klyx, som købes på apoteket. 

Almindelige problemer hos nyfødte føl 

• Mangelfuld råmælk/antistoffer (failure of passive transfer) – øger risikoen for blodforgiftning (sepsis), ledbetændelse og andre infektioner. Antistofniveauet i blodet kan måles med en Snap-test. Mangel på antistoffer behandles ved at give føllet plasma fra en anden hest (plasmatransfusion). 
• Forstoppelse med mekonium – giver kolik-tegn som fx at føllet ruller sig eller pisker med halen, nedsat dielyst, føllet ligger mere ned. Størstedelen kan behandles medicinsk men, i enkelte tilfælde, kan operation blive nødvendigt.  
• Sepsis (blodforgiftning) – ofte med sløvhed, nedsat dieevne, feber eller kulderystelser; kræver hurtig, intensiv behandling. 
• Neonatal maladjustment / “dummy foal” – påvirket bevidsthed, dårlig binding til hoppen, dårlig dierefleks. Her opstår der ofte følgesygdomme såsom lungebetændelse grundet fejlsynkning, akut nyreskade, diarre, navlebetændelse og sepsis.  
• Navleinfektion – hævet, varm eller fugtig navle, feber; kan sprede sig til led og og andre organer. Undersøges med hjælp af blodprøver med måling af infektionstal og ultralydsskanning af navle. Afficerede føl behandles medicinsk eller kirurgisk afhængig af sværhedsgraden.  
• Ledinfektion – halthed eller anden bevægelsesforstyrrelse, hævet/hævede led, feber. Er oftes en følge af en infektion lokaliseret et andet sted, såsom navle, tarm, lunger. Undersøges ved hjælp af ledpunktat, røntgen, ultralydsscanning og CT.  

Behandlingsmuligheder 

Let påvirkede føl kan i nogle tilfælde behandles hjemme med tæt overvågning, væske, støttefodring og evt. antibiotika efter dyrlægens vurdering. Kritisk syge føl har bedst prognose ved hurtig henvisning til klinik med mulighed for intensivbehandling med intravenøs væske, plasma, ilt, overvågning og specialiseret sygepleje. Vellykket intensiv behandling kan give overlevelsesrater over 80 % for mange kritisk syge føl. 

Praktiske pointer / Take-home messages 

• Føl skal stå inden 1 time og die inden 2 timer. Efterbyrden skal være afgået efter 3 timer 
• Kontakt dyrlæge hvis føllet ikke står efter 2 timer, ikke har diet efter 4 timer eller efterbyrden ikke er afgået efter 6 timer.  
• Kontakt dyrlæge akut ved sløvhed, manglende dieevne, feber/underafkøling, kolik, halthed eller diarré 
• Råmælk inden for de første timer er nøglen til et stærkt immunforsvar – har hoppen haft mælkeløb i dagene op til foling er det ekstra vigtigt at tjekke antistof status hos føllet 
• En “lidt underlig” adfærd kan være første tegn på alvorlig sygdom – hellere ringe én gang for meget end én gang for lidt  

References 

1. Halliwell, L., & Chidlow, H. (2023). Assessment and management of the neonatal foal. In Practice. https://doi.org/10.1002/inpr.256 
2. Bedenice, D., Avila, B., & Paradis, M. (2021). Comparative evaluation of clinical findings and prognostic outcome parameters in hospitalized, critically ill neonatal foals and crias. Journal of veterinary emergency and critical care. https://doi.org/10.1111/vec.13093 
3. Raidal, S., Hughes, K., Eastwell, B., Noble, N., & Lievaart, J. (2021). Prevalence and performance effects of neonatal disease in Thoroughbred and Standardbred foals in South-Eastern Australia. Australian veterinary journal. https://doi.org/10.1111/avj.13056 
4. Lester, G. (2005). Maturity of the neonatal foal. The Veterinary clinics of North America. Equine practice, 21 2, 333-55. https://doi.org/10.1016/j.cveq.2005.04.001 
5. Lyle‐Dugas, J., Giguère, S., Mallicote, M., MacKay, R., & Sanchez, L. (2017). Factors associated with outcome in 94 hospitalised foals diagnosed with neonatal encephalopathy. Equine Veterinary Journal, 49, 207–210. https://doi.org/10.1111/evj.12553 
6. Wilkins, P. (2015). Prognostic Indicators for Survival and Athletic Outcome in Critically Ill Neonatal Foals. The Veterinary clinics of North America. Equine practice, 31 3, 615-28. https://doi.org/10.1016/j.cveq.2015.09.006