Gaffelbåndsbetændelse på bagben - en udbredt sygdom

Gaffelbåndsskader i bagbenet er en af de hyppigste årsager til lavgradig halthed og nedsat præstation hos mange rideheste. Skaden sidder ofte i den øverste del af gaffelbåndet og kan give diffuse tegn som kortere skridt, mindre afskub og generelle problemer i ridningen.

Her får du et overblik over, hvad gaffelbåndet er, hvilke symptomer der typisk ses, hvordan diagnosen stilles, og hvilke behandlings- og genoptræningsmuligheder der kan hjælpe hesten tilbage i arbejde.

Anatomi

Gaffelbåndet er et kraftigt ligament som på bagbenet udspringer bag på hasen og øverste del af piben. Lidt ovenfor koden deler det sig i to grene som hver især hæfter ind på kodesenebenene og fortsætter videre frem i to omslyngende tynde grene, der ender på toppen af hovbenet på randtoppen.

Gaffelbåndets hovedfunktion er at stabilisere og hindre overstrækning af kodeleddet samt medvirke til stødabsorption under gennemtrædningen.

Faktisk er gaffelbåndet oprindeligt en muskel (M. interosseus) og i den øvre del af ligamentet er der blandede bestanddele af muskelceller, fedtvæv og ligamentfibre.

Gaffelbåndsskader i bagbenet er en almindelig lidelse

Gaffelbåndsskader kan opstå hvor som helst i ligamentet men denne artikel handler om skader i den øverste del af bagbenets gaffelbånd, da det er den mest almindelige type af skade.

Et stort engelsk studie¹ viste at ca. 40 % af heste, som blev undersøgt for halthed eller nedsat præstation på en større hesteklinik, viste sig at have gaffelbåndssmerter i et eller begge bagben.

På dansk omtales gaffelbåndsskader som både gaffelbåndsskade og gaffelbåndsbetændelse. Tilstanden er en smertefuld inflammation i gaffelbåndet og svarer lidt til tilstande som tennisalbue eller løberknæ hos mennesker.

Hvilke symptomer ses der ved gaffelbåndsbetændelse?

Et gennemgående træk for heste med gaffelbåndsbetændelse på bagben er at de har dårligt afskub bagfra og går med kortere skridt end normalt. Ofte kommer symptomerne gradvist over tid. Det kan f.eks føre til at hesten slæber baghovene så de slides meget i tåen. Det er almindeligt at hesten ikke er tydeligt halt på det ene bagben, fordi de viser sig at være lidt halte på begge bagben. Heste med gaffelbåndsproblemer kommer ofte til dyrlæge fordi de har nedsat præstation og ikke rigtig fungerer i ridning. Haltheden er ofte mere tydelig med rytter. Der kan i sjældnere tilfælde være tale om akutte skader i gaffelbåndet hvor hesten bliver pludseligt halt oftest bare på det ene ben.

Dressurheste er særligt disponerede for at få overbelastningsskade af gaffelbåndet men gaffelbåndsskader ses også hyppigt hos all-round rideheste. Det ses relativt hyppigt hos yngre heste som ikke nødvendigvis har været i intensiv træning. Derfor mistænker man at der kan være en arvelig prædisponering med i spillet.

Heste med ret hasestilling og såkaldt ”bløde koder” har vist sig i risiko for at have gaffelbåndsbetændelse^2,3 . Mistanken er at benstillingen er et resultat af problemet end årsagen dertil. Nogle gange er hesten øm for tryk over den øvre del af gaffelbåndet.

Hvordan stilles diagnosen?

Første skridt mod at stille en diagnose er blokader. Hesten vil svare positivt på at få bedøvet gaffelbåndet. I mange tilfælde ser vi at haltheden så skifter til modsatte bagben, så også det ben må bedøves før hesten igen bevæger sig mere frit. Da der tit er tale om heste med lavgradige haltheder er det objektive måleudstyr en god hjælp i processen. Desuden er en rideprøve både før og efter bedøvelsen tit relevant at gennemføre, da haltheden er mest tydelig under rytter, og hesten efter blokaden bliver lettere at ride, mere fremadgående og virker gladere.

Næste skridt i udredningen er billeddiagnostik. På ultralydsskanning kan man som regel se om gaffelbåndet har ændret struktur eller er forstørret. Gaffelbåndet på bagbenet ligger dybt, fordi strukturen er en blanding af fibre, fedt og muskel, samtidig er udseendet forskelligt fra hest til hest og dette kan derfor give udfordringer ift. diagnostik vha. ultralyd, selv for erfarne dyrlæger. Røntgen kan bidrage til diagnostikken fordi der kan opstå ”fortætninger” (sclerosering) i pibeknoglen hos heste med gaffelbåndsbetændelse, og fordi man samtidig vurdere om der er tegn på spat. Dette er relevant da halthed forårsaget af spat, i visse tilfælde vil kun blokeres bort med samme blokader som gaffelbåndsbetændelse. CT-skanninger med kontraststof vil give et fuldt overblik over skaden og hvor aktiv skaden er. MRI-skanning vil også være velegnet til at opnå en endelig diagnose.

Hvordan behandles behandles gaffelbåndsskader og hvordan er prognosen?

Prognosen for at heste med gaffelbåndsskader i bagbenene vender fuldt tilbage til sporten inden for 1 år, er reserveret og er i videnskabelige artikler rapporteret så lavt som 14 %⁴ , men afhænger i høj grad af hvilke forventninger der er til hestens præstationsniveau i fremtiden.

Behandlingen består som regel af flere tiltag:

• Ro og kontrolleret genoptræning
  
  Der er altid behov for at hesten holdes i ro en periode. Der er dog sjældent behov for boksro. Det som er vigtigt, er at motionen er kontrolleret. Skridt for hånd og ophold på en lille syge fold er ofte første trin og langsomt øges træningsintensiteten. Man skal være forberedt på at gaffelbåndsskader på bagbenet er en af de skader med længst genoptræning og der kan gå 6- 12 måneder med genoptræning.

• Sygebeslag
  
  For at aflaste gaffelbåndet kan der anlægges en sko med et bredt tåstykke og smalle grene. Et sådant sygebeslag fjerner belastning på gaffelbåndet, når hesten går på blødere underlag som en ridebane. Hos heste med meget blød kodestilling skal der andre beslag til. På Universitetshospitalet for Store Husdyr vejleder vi din egen smed til valg af beslag, eller vi kan arrangere at hesten skos i forbindelse med undersøgelsen.

• Medicinsk behandling
  
  Smertestillende medicin kan være nødvendigt i en periode hvis hesten er tydeligt halt. Derudover er der ved nogle typer af skade mulighed for en ultralydsguidet injektion af helingsfremmende produkter som stamceller og PRP i skaden. Evidensen for disse behandlinger er stadig begrænset.

• Shockwave
  
  Shockwave består af at behandle en struktur med shockbølger af høj frekvens, hvilket både kan fremme helingen ved at stimulere dannelse af nye blodkar, samt ved at virke smertelindrende. Denne behandling har en dokumenteret positiv effekt på kroniske skader.

• Kirurgisk behandling
  
  Kirurgisk behandling består i at der skabes bedre plads til et fortykket gaffelbånd ved at åbne den hinde der ligger bagpå ligamentet eller ved at man overskærer nerven til selve ligamentet eller begge dele. En hest som er opereret ved overskæring af nerven, kan ikke starte stævner ifølge DRF-reglementet, men for mange heste til almindeligt let ridebrug kan operationen give forbedret livskvalitet og man kan dermed undgå at pensionere eller i værste fald aflive hesten⁶.

Hvis din hest diagnosticeres med en gaffelbåndsskade, vil vi sammen med dig lægge en plan for hvordan behandlingsforløbet bedst mulig tilrettelægges ud fra symptomer, ambitioner, økonomi og faciliteter hjemme. Vi følger gerne dig og din hest i hele forløbet så I kommer bedst muligt videre.

Litteratur

1. ” An investigation into the occurrence of, and risk factors for,concurrent suspensory ligament injuries in horses with hindlimbproximal suspensory desmopathy” af M. Gruyaert, D. Pollard og S. J. Dyson udgivet I: Equine vet. Educ. (2020) 32 (Suppl. 10) 173-182
   
   
2. “An investigation of the association between hindlimb conformation and suspensory desmopathy in sports horses” af J. Routh , C. Strang, S. Gilligan og S. Dyson udgivet i: Equine vet. Educ. (2020) 32 (Suppl. 10) 183-192
   
   
3. “Diagnosis and Management of Common Suspensory Lesions in the Forelimbs and Hindlimbs of Sport Horses” af S. Dyson. Udgivet i: Clinical Techniques in Equine practice, Vol.6 September 2007, 179-188
   
   
4. “Suspensory Ligament Injuries: Diagnosis and Treatment” af Caitlyn R. Horne  og  W. Rich Redding . Udgivet I : Veterinary Clinics of North America: Equine Practice Vol. 41, Issue 2, August 2025, 319-339
   
   
5. “Treatment of chronic proximal suspensory desmitis in horses using focused electrohydraulic shockwave therapy” af J. Auer et al. Udgivet i: Schweiz Arch Tierheilkd, 148 (10) I 2006, 561-568
   
   
6. “Management of hindlimb proximal suspensory desmopathy by neurectomy of the deep branch of the lateral plantar nerve and plantar fasciotomy: 155 horses (2003–2008)” af s. Dyson og R. Murray. Udgivet i: Equine vet. journal,  maj 2012 side 251-375

Emner