Haltheder og blokader - Hvordan finder man ud af hvor hesten har ondt?
Når din hest er indlagt til halthedsudredning på Universitetshospitalet for Store Husdyr vil det i mange tilfælde indebære, at der ”lægges blokader” på det halte eller de halte ben.
Hvad er blokader?
At ”lægge blokader” betyder at der gives lokalbedøvelse i et meget specifikt område. Det kan enten være i et led, ved en lokal nerve eller i en seneskede eller slimsæk. Blokaderne bruges til at lokalisere, hvor haltheden stammer fra. Hvis det område som er smertefuldt og dermed årsag til halthed bedøves, mindskes eller forsvinder haltheden når hesten ikke længere kan mærke dette område.
Oftest startes der nederst på benet og arbejder sig gradvist opad indtil man har lokaliseret stedet hvor det gør ondt. Alt afhængig af hvilken struktur der undersøges, vurderes effekten efter mellem 3 minutter og helt op til 3 kvarter. Effekt af blokader i overlinien, så som i ryg, hals, korsled, vurderes typisk ved at hesten efterfølgende rides.
Hvordan kan du som ejer hjælpe hesten og dyrlægen bedst muligt, når der skal lægges blokader?
Hvis hesten er utryg ved nåle, bider eller sparker, kan det udgøre en sikkerhedsrisiko for både hest og personale. I værste fald kan en nål knække under forsøget på at lægge blokade – det er dog yderst sjældent at det sker.
Under anlæggelse af blokaderne håndteres hesten af professionelt personale. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at bruge næsebrems eller give let beroligende medicin for at sikre, at hesten står roligt nok til, at blokaden lægges sikkert. Når hesten bedøves, varer det længere før man kan se hesten løbe igen, hvilket kan gøre blokaden mere upræcis, men i disse tilfælde er det den eneste mulighed for at gennemføre undersøgelsen.
Hvis du som ejer er til stede under udredningen, beder vi dig ofte af sikkerhedsårsager, observere på afstand når der lægges blokader.
Hvis din hest har god effekt af sliksten, er det en god idé at medbringe den.
Hvis dyrlægen vurderer, at blokaderne ikke kan lægges forsvarligt, vil man typisk gå videre med billeddiagnostik som røntgen, ultralyd eller scintigrafi – ud fra de områder man kan lokalisere ved at mærke på benet, eventuelle smertereaktioner, hævelser eller bøjeprøvereaktion.
Hvordan lægges blokaderne?
En blokade kan enten lægges som
- Nerveblokade, hvor lokalbedøvelsen placeres helt tæt på de nerver, der forsyner det relevante område.
- Led/seneskede/slimsæk blokade, hvor lokalbedøvelsen sprøjtes direkte ind i den pågældende struktur.
Nerveblokader lægges på et rengjort og sprittet område. Pelsen klippes som udgangspunkt ikke. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at klippe et område. Hvis hesten er langpelset, er klipning altid nødvendig. Ledblokader lægges altid ”aseptisk” (dvs. så sterilt som huden kan blive). Her klippes området, vaskes med desinficerende middel og sprittes af.
Som ejer hjælper du meget ved at sørge for, at hesten er grundigt striglet inden udredningen. Efter blokaden anlægges der nogle gange en lille forbinding, som kan fjernes den efterfølgende dag.
Hvorfor blokader på et specialisthospital?
På Universitetshospitalet har vi mulighed for at udføre mere avancerede blokader, eksempelvis i ryg, hals og korsled. Resultaterne af blokaderne bruges til den videre diagnostik, som kan omfatte røntgen, ultralyd, scintigrafi eller CT-scanning på det rigtige område.
Vi har på Universitetshospitalet for Store Husdyr mulighed for at afsætte tid til udredning flere dage i træk. Det gør at vi ikke behøver gå på kompromis med antallet af blokader hvorved vi kan øge præcisionen i udredningen. Samtidig kan vi give hesten en pause hvis der er behov for det. I mange tilfælde er 2-3 timer simpelthen ikke tilstrækkeligt til en komplet halthedsudredning.
Hvad med de studerende, stikker de i min hest?
Ja, i de tilfælde hvor hesten er medgørlig kan de studerende i nært samarbejde med dyrlægen deltage i anlæggelse af blokader af mindre avanceret karakter. Avancerede blokader eller blokader på urolige heste lægges udelukkende af rutinerede dyrlæger.
Medfører blokaderne en risiko for min hest?
De fleste invasive undersøgelser (undersøgelse, der går “ind i kroppen”) på dyr og mennesker har altid en eller anden form for risiko. Det er dog yderst sjældent at nerve- eller ledblokader giver anledning til alvorlige komplikationer hvis de udføres korrekt (”lege artis”). Den hyppigste komplikation ved indstik i hestens ben er blødning i det omkringliggende væv. Dette vil medføre en hævelse som foretager sig indenfor nogle dage. Den mest alvorlige komplikation efter en blokade vil være infektion i led, seneskede eller slimsæk. Dette er en alvorlig komplikation, men forekommer yderst sjældent. Ifølge videnskabelig litteratur, er der rapporteret en risiko på mellem 2,1 og 9,2 infektioner per 10.000 injektioner. Selvom det er meget sjældent, er det vigtigt at være opmærksom på hvis hesten bliver halt, hævet eller får feber i dagene eller ugen efter injektionen, og man bør i så fald altid kontakte dyrlægen.
Emner
Forfatter
Stine Østergaard, seniordyrlæge, ISELP certificeret
