Røntgen

Hvad er røntgen – og hvad kan det fortælle om din hest? 

Røntgen er en form for stråling, som sendes ud fra et røntgenapparat og opfanges af en røntgenkassette. Strålerne bliver i høj grad tilbageholdt af faste strukturer som knogler, og derfor fremstår knogler og tænder som meget hvide på billederne, og alle andre væv i varierende nuancer af grå, alt efter hvor røntgentætte de er. Luft vil på billedet være helt sort. Med røntgen kan dyrlægen vurdere: 

• Knoglens form og struktur 
• Tegn på sygdom i knoglevævet 
• Ledmus og ledforandringer så som slidgigt 
• Ændringer i hovens balance  
• Knoglebrud og revner 

Røntgen bruges også til at undersøge bløddelsvæv som lunger og bughulen f.eks. ved mistanke om lungebetændelse eller sandophobning i stortarmen. 

Hvornår tager man røntgen? 

Røntgen anvendes hyppigst når der opstår tegn på skade i bevægeapparatet f.eks. hævelse, halthed, eller et ride-problem. Inden man begynder at tage røntgenbilleder, eller lave andre billeddiagnostiske undersøgelser, bliver der som regel lavet en grundig halthedsudredning, ofte med diagnostiske blokader, for at indsnævre området der skal undersøges videre vha. røntgen.  

Du kan læse mere om halthedsudredninger her (link til relevant ydelse). 

Har hesten en tydelig skade, hævelse eller et sår, så kan røntgen dog ofte tages uden at der er anlagt blokader først. Røntgenbillederne er et vigtigt supplement til den kliniske undersøgelse og sammen med de øvrige fund giver de et stærkere grundlag for at stille den rette diagnose og dermed lægge den mest optimale behandlingsplan for din hest.  

Det er oftest benene, som der tages røntgen af, men det forekommer også ofte at dyrlægen anbefaler røntgen af nakke og hals, ryg og hovedregionen. 

Røntgen anvendes også som led i udredningen af medicinske patienter som præsenterer med f.eks. kolik, et luftvejsproblem eller et tandproblem.  

Hvordan foregår en røntgenundersøgelse? 

For at få billeder af høj kvalitet skal hesten stå helt stille. Derfor får hestene en mild beroligelse – mængden afhænger af temperament og typen af undersøgelse. Under optagelsen er der typisk tre personer involveret: én der holder hesten, én der styrer røntgenapparatet og én der holder røntgenkassetten. Alt foregår roligt og rutineret, så hesten får så tryg en oplevelse som muligt.  

På hospitalet har vi mulighed for at have et stationært røntgenapparat som er noget stærkere end det almindelige mobile apparat som udekørende dyrlæger har til rådighed. Dette gør, at der kan tages bedre billeder af områder hvor der er for meget væv røntgenstrålerne skal trænge igennem, så som ryg, hals og bughule.  

Når undersøgelsen er overstået, bliver røntgenbillederne sendt til en ekstern specialist i billeddiagnostik som stiller en røntgenologisk diagnose. Denne sammenholdes derefter af klinikeren med hestens symptomer og resultatet af halthedsudredningen, og ud fra dette kan der stilles en diagnose som ligger til grund for behandling eller videre diagnostik, samt hjælper med til at give en vurdering af hestens prognose. 

Røntgensikkerhed 

Selvom det er helt ufarligt for din hest at få taget røntgenbilleder, er det vigtigt at beskytte mennesker omkring undersøgelsen. Røntgenstråler er radioaktive stråler og  kan være skadelige ved gentagen, daglig eksponering. Det er derfor vigtigt at alle der arbejder dagligt eller regelmæssigt med røntgen, arbejder efter strenge strålehygiejneregler nedsætter mængden af stråling der rammer kroppen.  

Hos os betyder dette blandt andet: 

• Personalet bærer blyforklæde, blykrave og blyhandsker jf. Sundhedsstyrelsens strålebeskyttelsesregler.  
• Røntgenkassetten holdes med en kassetteholder for at øge afstanden til strålekilden.  
• Gravide og personer under 18 år må ikke opholde sig i rummet under optagelserne.  
• Vi bestræber os på at tage så få optagelser som muligt og tager kun de nødvendige billeder for diagnosen.