Hvad betyder kolik egentlig – og hvornår skal du reagere?

Kolik er en af de hyppigste akuttilstande hos heste og dækker over mange forskellige sygdomme i bughulen. Selvom mange tilfælde er milde, kan andre udvikle sig hurtigt og være livstruende. Den kliniske vurdering og hurtige handling fra ejer og dyrlæge er afgørende for prognosen. Forskning fra Universitetshospitalet for Store Husdyr viser, at både diagnostik og behandling er blevet markant bedre de seneste år, og flere heste overlever selv alvorlige tilstande såsom tarmslyng og akut tarmbetændelse.

Hvad dækker begrebet kolik over?

Kolik er ikke en diagnose, men en samlebetegnelse for flere forskellige smertevoldende tilstande i bughulen. Årsagerne spænder fra ufarlige forstoppelser i stortarmen til kritiske tilstande som tarmbetændelse (colitis) eller tarmslyng (tarmstrangulation). En gennemgang af 1397 henviste kolikheste på Universitetshospitalet for Store Husdyr (Dybkjær et al. 2022) viser, følgende fordeling af årsager til kolik:

• Stortarms forstoppelse, gasophobning eller milde fejllejringer: 36 %
• Tarmbetændelse (colitis): 14 %
• Tarmslyng (strangulation) af tyndtarm: 8 %
• Tarmslyng af stortarmen (Colon volvulus): 3 %

Tyndtarmens sygdomme kræver ofte operation

Hestens tyndtarm er ca. 20 meter lang, meget bevægelig og særligt udsat for tarmslyng (strangulationer), hvor blodforsyningen afbrydes. Tarmslyng giver voldsom kolik og kræver akut operation.  

Forstoppelse i tyndtarmen forårsages bl.a. af for meget halm, men også af spolorm og bændelorm. Selvom det ofte ikke er helt så akut, kan tyndtarmsforstoppelse i visse tilfælde også være operationskrævende.

En hyppig lidelse i tyndtarmen, der ikke er operationskrævende skyldes hestens coronavirus. Coronavirus angriber primært hestens tyndtarm og kan give anledning til ophørt ædelyst, kolik og feber og indimellem også diarré. De fleste forløb er milde, men det kan kræve indlæggelse ved manglende foderindtag for at forebygge fedtlever.

Blindtarmen: gæringskolik og luftudspiling

Hestens blindtarm er stor og rummer ca. 40 liter. Ved fejlgæring ophobes ofte gas i blindtarmen hvilket kaldes gæringskolik eller vindkolik. Årsager inkluderer:

• Pludseligt indtag af store mængder sukker (fx forårsgræs)
• Foderskift
• Grovfoder af dårlig kvalitet

Den udspilede tarm kan give kraftige smerter, og i nogle tilfælde kan dyrlægen tappe luft fra blindtarmen via indstik gennem flanken (trokarisering), hvilket både kan være diagnostisk og terapeutisk.  

Stortarmsforstoppelse: den mest almindelige årsag til kolik

Stortarmen rummer over 80 liter og har flere anatomiske snævre passager, der disponerer til forstoppelse.

Hyppige årsager til forstoppelse i stortarmen er sandophobning, tandproblemer som giver anledning til at dårligt tygget stråfoder sendes videre i tarmsystemet, høj halmindtagelse, manglende vandindtag og manglende motion.

De fleste tilfælde kan behandles med væske via sonde og smertestillende, men nogle kræver indlæggelse for at kunne give mere intensiv behandling samt overvåge hesten for tegn på skader på tarmen og dermed om tilstanden overgår til behov for operation.

Lejeforandringer

Fejllejring af stortarmen sker, når tarmen flytter sig til et forkert sted i bughulen uden nødvendigvis at miste blodforsyning. Tilstanden kan skyldes luftudspilning eller forstoppelse. De fleste kan behandles medicinsk, men enkelte kræver operation, hvis hesten ikke kan smertestilles tilfredsstillende.

Tarmslyng af stortarmen (colon volvulus)

Colon volvulus er en af de mest alvorlige koliktilstande, hvor tarmen drejer om sin egen akse og mister blodforsyningen. Tilstanden kræver hurtig operation for at sikre hestens overlevelse. Ved en operation rettes tarmens placering og i sjældnere tilfælde fjernes dele af tarmen.

Colitis (stortarmsbetændelse)

Akut colitis er en livstruende tilstand, der giver diarré, dehydrering, elektrolytforstyrrelser og kredsløbs shock. Mange heste viser kolik og shock før diarrén opstår. Ultralyd og blodprøver er centrale i diagnostikken, mens hurtig væske- og støttebehandling øger chancen for overlevelse markant. Årsager til colitis kan være sand, parasitter, bakterier og virus.

Behandling af kolik

Behandling afhænger af årsagen, men omfatter ofte:

• Smertestillende og tarmafslappende medicin
• Maveskylning og væske via næse‑svælgsonde
• Akut operation ved tarmslyng eller alvorlig forstoppelse
• Intravenøs væske ved akut diarre

Prognose for overlevelse og tilbagevenden til sport

Moderne kirurgiske og medicinske fremskridt har markant forbedret prognosen for overlevelse efter kolik hos heste indlagt på Universitetshospitalet for Store Husdyr fra 68% i perioden 2000-2009 (Christophersen et al. 2014) til 83% i perioden 2010-2018 (Dybkjær et al. 2022)

• Overlevelsen efter kolikoperation afhænger af diagnosen, men er i gennemsnit 77% (Dybkjær et al. 2022)
  84 % af de kolikheste der opereres og overlever kommer tilbage i samme eller højere brug som før operationen (Christophersen et al. 2011)
• Overlevelsen efter akut colitis er ca. 80% (Runge et al. 2023)

Hvorfor anlægger dyrlægen en sonde?

Det er først og fremmest fordi hest ikke kan kaste op.

Hvis der er hindret passage i tarmen, vil væsken fra tarmene hobe sig op i mavesækken. Der er derfor en risiko for at mavesækken kan sprække hos heste med kolik.

Hvis mavesækken er tom, kan dyrlægen indgive væske og elektrolytter, der kan hjælpe med at opløse en forstoppelse.

Hvad kan ejer gøre?

• Ring til Dyrlægen ved ændringer i adfærd, nedsat ædelyst, manglende gødning, diarre eller feber (normal temperatur er 37,3–38,5 °C)
• Motion kan hjælpe på mild kolik, men tving ikke hesten til at gå, hvis den har meget ondt og vil lægge sig. Undgå at hesten lægger sig fast i boksen ved fx at vente på dyrlægen i ridehuset.
• Tag stilling til om du ønsker din hest opereret, hvis det skulle blive nødvendigt. Det kan være vigtigt at have disse overvejelser imens hesten er rask, så man ved hvor man står, og ikke behøver tage en sådan beslutning imens man er i en følelsesmæssigt stresset situation.
• Forebyg kolik ved at sikre regelmæssighed i fodring og motion, adgang til rigelige mængder godt stråfoder og vand, forebygge indtag af sand, aftal parasitprofylakse og regelmæssig tandundersøgelse med din dyrlæge.

Take‑home messages

• Kolik er et symptom – ikke en diagnose. Årsagerne spænder fra milde forstoppelser til livstruende tilstande.
• Hurtig vurdering og korrekt behandling øger overlevelsen markant.
• Parasitter, sand, tænder, foderskift og sæson spiller stor rolle i udvikling af kolik.
• Alvorlig kolik viser sig ikke altid med kraftige smerter – især ikke hos stoiske racer som fx islandske heste.
• Ring altid til dyrlægen ved mistanke om kolik, også hvis symptomerne virker milde.
   

Udvalgte forskningsartikler om kolik fra Universitetshospitalet for Store Husdyr

Christophersen MT, Tnibar A, Pihl TH, Andersen PH, Ekstrøm CT (2011). Sporting activity following colic surgery in horses: a retrospective study. Equine Vet. J. Suppl. 43, 3-6. https://doi.org/10.1111/j.2042-3306.2011.00490.x 

Christophersen MT, Dupont N, Berg-Sørensen KS, Konnerup C, Pihl TH, Andersen PH (2014). Short-term survival and mortality rates in a retrospective study of colic in 1588 Danish horses. Acta Vet Scand, 56:20-27. https://doi.org/10.1186/1751-0147-56-20 

Dybkjær E., Steffensen KF, Honoré ML et al. (2022). Short-term survival rates of 1397 horses referred for colic from 2010 to 2018. Acta Vet Scand 64, 11. https://doi.org/10.1186/s13028-022-00631-4 

C. Lindegaard, C. T. Ekstrøm, s. B. Wulf, J. M. B. Vendelbo, P. H. Andersen (2011). Nephrosplenic entrapment of the large colon in 142 horses (2000–2009): Analysis of factors associated with decision of treatment and short-term survival. Equine Vet. J. https://doi.org/10.1111/j.2042-3306.2011.00376.x 

Petersen, M. B., A. Tolver, L. Husted, T. H. Tolboll and T. H. Pihl (2016). “Repeated measurements of blood lactate concentration as a prognostic marker in horses with acute colitis evaluated with classification and regression trees (CART) and random forest analysis.” Vet J 213: 18-23.  https://doi.org/10.1016/j.tvjl.2016.03.012 

Pihl, T. H., E. Scheepers, M. Sanz, A. Goddard, P. Page, N. Toft, P. H. Andersen and S. Jacobsen (2015). “Influence of Disease Process and Duration on Acute Phase Proteins in Serum and Peritoneal Fluid of Horses with Colic.” J Vet Intern Med 29(2): 651-658. https://doi.org/10.1111/jvim.12542  

Pihl, T. H., E. Scheepers, M. Sanz, A. Goddard, P. Page, N. Toft, M. Kjelgaard-Hansen, P. H. Andersen and S. Jacobsen (2016). “Acute-phase proteins as diagnostic markers in horses with colic.” J Vet Emerg Crit Car 26(5): 664-674.  https://doi.org/10.1111/vec.12504 

Pihl, T.H., Nielsen, M.K., Olsen, S.N., Leifsson, P.S. and Jacobsen, S. (2018), Nonstrangulating intestinal infarctions associated with Strongylus vulgaris: Clinical presentation and treatment outcomes of 30 horses (2008–2016). Equine Vet J, 50: 474-480 https://doi.org/10.1111/evj.1277 

Pihl, T. (2023) Kolik hos heste - Værd at vide om de forskellige former for kolik - Uanvendelig eller Ridehest

Poulsen, L, Henriksson, FV, Dahl, M, Honoré, ML, Olsen, SN, Leifsson, PS, et al. (2022). Differentiating Strongylus vulgaris-associated, non-strangulating intestinal infarctions from idiopathic peritonitis and acute colitis in horses. Vet Rec. 2022; e2538.   https://doi.org/10.1002/vetr.2538 

Runge KE, Bak M, Vestergaard A, Stærk-Østergaard,J, Jacobsen S, Pihl, TH. (2023). Serum amyloid A does not predict non-survival in hospitalised adult horses with acute colitis. Vet Rec. 2023e2644. https://doi.org/10.1002/vetr.2644 

Toft et al. (2022). Test, test, test for equin coronavirus hos hest | Dansk Veterinærtidsskrift