Kolikoperationer – hvornår og hvorfor skal det til, og hvad er hestens chancer?

Når hesten har smerter i bughulen, siger man at den har kolik. Langt de fleste koliktilfælde kan behandles medicinsk, men i nogle tilfælde er det nødvendigt at operere for at redde hestens liv. Dette er typisk når hesten har ”tarmslyng” dvs. at tarmen har snoet sig, lavet knude på sig selv eller hænger fast et sted inde i bugen, men det kan også være nødvendigt ved voldsomme forstoppelser eller tarmskader forårsaget af parasitter.

Hvornår skal en hest med kolik opereres?

En kolikoperation er et stort indgreb på en ofte meget syg hest, og dyrlæger foretager derfor altid en grundig udredning af hesten for at afgøre, om operation er påkrævet. Beslutningen om, hvorvidt en bughuleoperation er nødvendigt for at redde en hest med kolik, træffes derfor på baggrund af en grundig diagnostisk kolikundersøgelse, som omfatter klinisk undersøgelse, rektalundersøgelse, analyse af blodprøver og bughulevæske, ultralydsskanning mv. Det er resultatet af disse undersøgelser, hestens smertebillede, respons på smertestillende medicin og en lang række andre parametre, der er afgørende for, om dyrlægen anbefaler at hesten skal opereres.

Hvordan foregår en bughuleoperation?

Når der er truffet beslutning om at en hest med kolik skal opereres – så går det stærkt. Der anlægges venekatetre (venflon), som er små rør, der føres ind i hestens halsvene, sådan at narkose, diverse drop med væske og narkosestabiliserende lægemidler problemfrit kan injiceres under operationen. Heste med kolik har ofte dårligt kredsløb, og en del er i decideret kredsløbsshock, og dyrlæger og veterinærsygeplejersker arbejder derfor intensivt på at få hestens kredsløb stabiliseret både før og under operationen. Et stabilt kredsløb giver hesten de bedste muligheder for at komme godt igennem narkosen og operationen.¹

Hesten ligger på ryggen under operationen. Kirurgen laver et ca. 20-25 cm langt snit ind igennem bugvæggen for at kunne komme ind og mærke tarmene og de øvrige bughuleorganer igennem. Formålet er blandt andet at afgøre, om tarmen ligger korrekt inde i bughulen, eller om der er opstået fejllejring eller tarmslyng. Kirurgen kan løfte visse dele af tarmen ud gennem snittet for at inspicere tarmen for tegn på vævsdød (nekrose).¹ Tarmvævet kan dø pga. tarmslyng, som har forårsaget afsnøring af blodforsyningen til tarmen. I tilfælde af tarmslyng med vævsdød vil det døde stykke tarm skulle fjernes. Det er årsagen til, at vi altid anbefaler at dyrlæger tilkaldes hurtigt, hvis hesten har kolik: jo hurtigere hesten bliver behandlet, jo lavere er risikoen for, at der er opstået vævsdød i tarmen. Hurtig indgriben kan derfor i mange tilfælde redde tarmen og dermed give hesten en endnu bedre prognose for overlevelse.

I andre tilfælde, hvor der blot er fejllejring af tarmen inde i bughulen, er det tilstrækkeligt at rette tarmen ud og læggen den korrekt på plads i bughulen. Kolik forårsaget af forstoppelser og ophobninger af sand behandles ved at tømme tarmens indhold ud via et indsnit i tarmen.

Operationen afsluttes med at kirurgen syer bugsnittet sammen og syer en bandage hen over såret for at beskytte dette.

Efterbehandling

Forløbet efter kolikoperationen varierer fra hest til hest og afhænger bl.a. af årsagen til kolikken og eventuelle tilstødende komplikationer. Særligt de første dage er kritiske og kræver intensiv behandling, med bl.a. tømning af mavesækken via sonde, væskedrop, tarm-stimulerende drop, smertestillende og betændelseshæmmende medicin og antibiotika. En del heste vil også have svært ved at få gang i peristaltikken (tarmbevægelser) igen, og kan derfor behøve at få tømt mavesækken for mavesaft via en sonde ilagt gennem næsen. Behovet for dette er meget individuelt, og kan strække sig fra få gange til hver 2. til 4. time de første dage efter operationen. Langt de fleste bughuleopererede heste forbliver indlagt i 10 dage, sådan at de kan få taget sting og blive fodret op til normalt foderindtag, inden de udskrives.

Prognose

Prognosen for overlevelse efter en kolikoperation er generelt god, og den har været stigende de seneste 10-20 år, fordi både operationsteknikker og metoder til efterbehandling er blevet meget forbedrede. Studier udført på Universitetshospitalet for Store Husdyr har vist, at 77 % af vores bughuleopererede patienter overlever² og kan udskrives fra hospitalet, hvilket svarer til nyere undersøgelser fra udlandet.^3,4 Sådanne tal er et gennemsnit; prognosen vil naturligvis afhænge af hvor omfattende forandringerne i tarmen er, hvor kredsløbspåvirket hesten er under operationen og af om der skal fjernes tarm under operationen. Generelt er prognosen god ved operation for forstoppelser og fejllejringer og mere reserveret ved tarmslyng eller andre tarmlidelser, hvor det er nødvendigt at fjerne et stykke af tarmen.^5-8

Efter at hesten er udskrevet fra operation, vil der være et rekonvalescensforløb derhjemme. Helingstiden efter bugvægsindsnit er lang. Selvom huden er helet efter nogle uger, opnår de indre strukturer først deres fulde styrke flere måneder efter operationen. Overdreven motion for tidligt i helingsforløbet kan forårsage bugbrok, der ses som en hævelse i såret. Hesten skal derfor forholde sig roligt på boks eller sygefold indtil 8 uger efter operationen. Derefter startes genoptræning, så hesten er tilbage i almindeligt arbejde og ude på normal fold ca. 4 måneder efter operationen ved et komplikationsfrit forløb.

Prognosen for at komme tilbage i ridning er generelt god. Vores kirurger har lavet en videnskabelig undersøgelse af, hvordan det går heste opereret for kolik på Universitetshospitalet for Store Husdyr. Studiet viste at ud af de heste, der gik hjem fra hospitalet kom 84 %  tilbage til at præstere på det samme eller højere niveau som før operationen⁵, dette tal ligger højere eller på linje med studier udført i udlandet.^3,9

Alder spiller ingen rolle for om hesten kan klare bughuleoperationen. Studier har vist at gamle heste klarer sig lige så godt efter en bughuleoperation som unge og midaldrende heste gør.^10,11

Komplikationer

Efter operation kan der opstå en række mere eller mindre alvorlige komplikationer. Nogle heste får lidt feber (27,7 %), nedsat appetit eller mild kolik (23,5-28,2 %) efter operationen, men andre kan få mere alvorlige komplikationer som diarré (2,2-10,1 %), tarmlammelse (ileus; 13,7-20,7 %), bughindebetændelse (peritonitis; 3,1 %), tarmforsnævringer (strikturer), sårinfektion (12,1-26,9 %) og/eller brok (6,8 %) i operationssåret eller blodpropper omkring venekateteret (thrombophlebitis; 7,5 %).^3,4,7,8  Nogle få koliktilstande indebærer risiko for tilbagefald, til trods for at hesten er blevet opereret. Dette gælder især fejllejringer og tarmslyng af stortarmen (tyktarmen).^12-14

Mange af de komplikationer, der opstår efter en bughuleoperation, kan behandles med godt resultat, enten medicinsk eller kirurgisk, men vil i de fleste tilfælde betyde forlængelse af hospitalsindlæggelsen eller at hesten må genindlægges til fornyet behandling. Samtidig betyder eventuelle komplikationer som er en naturlig del af sygdomsprocessen at omkostningerne til behandlingen også vil stige.

I de første 6 måneder efter en kolikoperation vil en del heste kunne opleve milde koliktilfælde, som oftest ikke kræver anden behandling end gåture og kortere faste. Hvis en kolikopereret hest får flere alvorlige koliktilfælde efter operationen, kan det være relateret til sammenvoksninger (adhærencer) mellem tarmafsnit, forsnævring af tarmen (strikturer), eller andre tilstande, der kan kræve operation.^7,8 Langt de fleste heste får ingen vedvarende mén efter bughuleoperation.

De hyppigste operationskrævende kolikdiagnoser

Strangulerende, stilket lipom: Et lipom er en godartet fedtknude som vokser i bughulen. De ses ofte hos ældre heste og er i sig selv ikke farlige. I visse tilfælde kan fedtknuden sidde på en stilk af væv, og derved kan den sno sig rundt omkring tyndtarmen og afskære blodforsyningen. Hesten får kraftig kolik og løses problemet ikke hurtigt, kan den afsnørede del af tarmen dø. Ved operationen fjernes lipomet og det bedømmes om tarmen er levedygtig. Hvis en del af tarmen ikke er levedygtig, kan den fjernes og en ny passage laves mellem enderne (en anastomose). Kirurgen kan fjerne ca. halvdelen af hestens tyndtarm (ca. 10 meter) uden at dette giver hesten problemer med at optage næring fra tarmen efter operationen.²

Fejllejring og tarmslyng af stortarmen: Stortarmen ligger hos heste ret frit i bughulen, hvilket er forklaringen på, at heste har en højere risiko for fejllejring og tarmslyng af stortarmen end andre dyrearter. Især hopper, der lige har folet, er i risiko for at udvikle tarmslyng af stortarmen, da denne, efter føllet er født, får mere plads at bevæge sig på og derved kan dreje sig. Typisk ”snor” tarmen sig om sig selv, hvilket afsnører stortarmens blodforsyning og leder til at tarmgas og tarmindhold kan ikke passere ned gennem tarmen. Fejllejring betyder at tarmen ligger forkert placeret i bughulen, men ikke er decideret snoet omkring sig selv, og dette er som regel en mere godartet tilstand end tarmslyng. Når tarmen ligger fejllejret, kan tarmindhold og gas ikke passere. Ved operation for fejllejring og tarmslyng af stortarmen, løftes tarmen ud af bughulen, inspiceres for at bedømme om tarmen er levedygtig, rettes ud og lægges ind i bughulen i normal placering. Ved behov kan stortarmen tømmes for indhold gennem et lille snit i tarmvæggen. Det er muligt at fjerne noget af stortarmen, men fjernelse af stortarm er et omfattende indgreb.¹⁵

Nyre-miltbåndshernie: Mellem venstre nyre og milten findes et bindevævsbånd (nyre-miltbåndet). Et nyre-miltbåndshernie betyder at stortarmen har bevæget sig fra sin normale placering nederst i bugen op til venstre og er kommet til at hænge fast i nyre-miltbåndet, hvilket forhindrer passage af gas og tarmindhold. Det er en form for fejllejring, som oftest kan korrigeres med medicinsk behandling.¹⁶ I nogle tilfælde kræves dog operation for at løsne tarmen fra nyre-miltbåndet. Nogle heste har tendens til at få nyre-miltbåndshernie igen og igen. Får en hest samme problem gentagne gange, kan nyre-miltbåndsrummet aflukkes kirurgisk gennem en kikkertoperation, sådan at tarmen ikke kan hægte sig fast mere.¹³

Tarmbetændelse (tyndtarmsbetændelse, blind- og stortarmsbetændelse): Enteritis er en akut tyndtarmsbetændelse og typlocolitis er akut betændelse i blind- og stortarmen. Selv med korrekt og hurtig behandling er der risiko for at hesten ikke klarer sig. Generelt ses der kredsløbsforstyrrelser i tarmen, hvilket gør at tarmene ikke bevæger sig korrekt. Ofte er forandringerne så udbredte at det ikke er muligt at fjerne den syge tarm. Kirurgen kan udtage biopsier af tarmen som hjælper med at guide behandlingen efter operation. Derudover kan tarmen tømmes ved behov, hvilket kan hjælpe med at få den til at bevæge sig korrekt igen.^15,17

Tarmforstoppelser: Forstoppelser kan forekomme i hele hestens tarmsæt. De hyppigste forstoppelser som ses ved en kolikoperation er tyndtarmsforstoppelse i den bagerste del af tyndtarmen (ileum-forstoppelser) eller forstoppelser i den sidste del af stortarmen inden overgangen til endetarmen.² Forstoppelser i den bagerste del af tyndtarmen kan de ofte opløses manuelt og masseres videre til blindtarmen.¹⁷ Forstoppelser i stortarmen kan udvikle sig til fejllejringer. Når en stortarm tømmes er det ikke ualmindeligt at vi på Universitetshospitalet ser mindre eller større mængder sand i indholdet som tømmes ud.

Gode råd til hesteejeren

1. Tilkald dyrlæge tidligt i forløbet, når din hest har kolik. Hurtig indgriben forbedrer hestens prognose.
2. Prognosen ved kolikoperation er bedre end de fleste antager. Studier foretaget på Universitetshospitalet for Store Husdyr har vist, at 77 % af de heste, vi opererer for kolik, overlever og kan udskrives efter kolikoperation, og 84 % af de bughuleopererede heste, der overlever, kommer tilbage til den sportsgren og det atletiske niveau, de blev anvendt til inden operation.
3. Ældre heste har lige så god chance for at overleve en kolikoperation som unge og midaldrende heste.
4. De fleste komplikationer som kan opstå kan behandles med et godt resultat til følge.

Litteratur

1. Colic: Diagnosis, Surgical Decision, Preoperative Management, and Surgical Approaches to the Abdomen. In: Equine Surgery. W.B. Saunders; 2019:521-528. doi:10.1016/B978-0-323-48420-6.00033-8

2. Dybkjær E, Steffensen KF, Honoré ML, Dinesen MA, Christophersen MT, Pihl TH. Short-term survival rates of 1397 horses referred for colic from 2010 to 2018. Acta Vet Scand. 2022;64(1):11. doi:10.1186/s13028-022-00631-4

3. Van Loon JPAM, Visser EMS, De Mik-van Mourik M, Kerbert P, Huppes T, Menke ES. Colic Surgery in Horses: A Retrospective Study Into Short- and Long-Term Survival Rate, Complications and Rehabilitation toward Sporting Activity. J Equine Vet Sci. 2020;90:103012. doi:10.1016/j.jevs.2020.103012

4. Spadari A, Gialletti R, Gandini M, et al. Short-Term Survival and Postoperative Complications Rates in Horses Undergoing Colic Surgery: A Multicentre Study. Animals. 2023;13(6). doi:10.3390/ani13061107

5. Christophersen MT, Tnibar A, Pihl TH, Andersen PH, Ekstrøm CT. Sporting activity following colic surgery in horses: A retrospective study. Equine Vet J. 2011;43(s40):3-6. doi:10.1111/j.2042-3306.2011.00490.x

6. Mair TS, Smith LJ. Survival and complication rates in 300 horses undergoing surgical treatment of colic. Part 1: Short-term survival following a single laparotomy. Equine Vet J. 2005;37(4):296-302. doi:10.2746/0425164054529409

7. Mair TS, Smith LJ. Survival and complication rates in 300 horses undergoing surgical treatment of colic. Part 3: Long-term complications and survival. Equine Vet J. 2005;37(4):310-314. doi:10.2746/0425164054529445

8. Mair TS, Smith LJ. Survival and complication rates in 300 horses undergoing surgical treatment of colic. Part 2: Short-term complications. Equine Vet J. 2005;37(4):303-309. doi:10.2746/0425164054529364

9. Davis W, Fogle CA, Gerard MP, Levine JF, Blikslager AT. Return to use and performance following exploratory celiotomy for colic in horses: 195 cases (2003–2010). Equine Vet J. 2013;45(2):224-228. doi:10.1111/j.2042-3306.2012.00615.x

10. Southwood LL, Gassert T, Lindborg S. Colic in geriatric compared to mature nongeriatric horses. Part 2: Treatment, diagnosis and short-term survival. Equine Vet J. 2010;42(7):628-635. doi:10.1111/j.2042-3306.2010.00085.x

11. Krista KM, Kuebelbeck KL. Comparison of survival rates for geriatric horses versus nongeriatric horses following exploratory celiotomy for colic. J Am Vet Med Assoc. 2009;235(9):1069-1072. doi:10.2460/javma.235.9.1069

12. Hackett ES, Embertson RM, Hopper SA, Woodie JB, Ruggles AJ. Duration of disease influences survival to discharge of Thoroughbred mares with surgically treated large colon volvulus. Equine Vet J. 2015;47(6):650-654. doi:10.1111/evj.12358

13. Nelson BB, Ruple-Czerniak AA, Hendrickson DA, Hackett ES. Laparoscopic Closure of the Nephrosplenic Space in Horses with Nephrosplenic Colonic Entrapment: Factors Associated with Survival and Colic Recurrence. Vet Surg. 2016;45(S1):O60-O69. doi:10.1111/vsu.12549

14. Smith LJ, Mair TS. Are horses that undergo an exploratory laparotomy for correction of a right dorsal displacement of the large colon predisposed to post operative colic, compared to other forms of large colon displacement? Equine Vet J. 2010;42(1):44-46. doi:10.2746/042516409X464122

15. Large Colon. In: Equine Surgery. W.B. Saunders; 2019:591-621. doi:10.1016/B978-0-323-48420-6.00037-5

16. Lindegaard C, Ekstrøm CT, Wulf SB, Vendelbo JMB, Andersen PH. Nephrosplenic entrapment of the large colon in 142 horses (2000–2009): Analysis of factors associated with decision of treatment and short-term survival. Equine Vet J. 2011;43(s39):63-68. doi:10.1111/j.2042-3306.2011.00376.x

17. Jejunum and Ileum. In: Equine Surgery. W.B. Saunders; 2019:536-575. doi:10.1016/B978-0-323-48420-6.00035-1