Optimal smertebehandling af dyr der udsættes for forskellige smertefulde procedurer er yderst vigtigt pga. dyrevelfærdsmæssige årsager såvel som mulighed for forbedret rekonvalescens og forbedret endeligt resultat. Forbedret smertebehandling hos heste kan blandt andet opnås gennem "balanceret smertebehandling". Dette koncept er baseret på at anvende en kombination af flere forskellige smertestillende stoffer som hver især virker på forskellige niveauer af smertesignalets vej til hjernen. Denne kombination af forskellige typer analgetika giver en additiv, og i nogle tilfælde også synergistisk effekt. Dette medfører at dosen af hvert enkelt analgetikum kan reduceres, hvilket fører til at mængden af bivirkninger reduceres.

Intraartikulært (IA) administreret morfin har vist sig at virke smertestillende i op til 24 timer efter artroskopisk kirurgi hos mennesker. Derudover er det vist at IA morfin også besidder betydelige antiinflammatoriske egenskaber i mennesker og forsøgsdyr. Intraartikulært administreret morfin anvendes derfor som en del af en balanceret smertebehandlingsprotokol efter artroskopisk kirurgi, eller ved andre smertefulde ledlidelser hos mennesker.

For nylig har opdagelsen af opioid receptorer i ledkapslen hos heste ført til en forventning om lignende egenskaber af IA morfin hos heste. På trods af at der indtil videre ikke er udført nogen forskning på området, er intraartikulær injektion af morfin blevet fast procedure efter artroskopisk kirurgi på adskillige veterinær-universiteter i Europa og USA.

Formålet med denne afhandling var at undersøge den smertestillende og antiinflammatoriske effekt, samt farmakokinetikken af IA morfin hos heste med ledinflammation. For at undersøge dette blev der udført et forsøg med lipopolysaccharid-induceret synovitis hos 8 heste.  Studiet blev udført som et randomiseret, blændet, double dummy forsøg med sekventielt cross-over design. Alle heste modtog 2 behandlinger: "IA morfin" som bestod af morfin 0,05 mg/kg IA + fysiologisk saltvand IV og "IV morfin" som bestod af morfin 0,05 mg/kg IV + fysiologisk saltvand IA. De to behandlinger blev givet i tilfældig rækkefølge med en 3 ugers restitutions periode ind imellem. Før administration af forsøgsbehandlingerne blev der ved IA injektion af lipopolysaccharid (LPS), induceret synovitis i et radiocarpalled. I hver af de to 7-dages forsøgsperioder blev forskellige lokale og systemiske inflammations- og smerteparametre målt. Derudover blev der fortaget farmakologiske undersøgelser på blod og ledvæske. Smerte blev vurderet vha. halthed samt smerte vurderet på subjektiv smerteskala (Visuel analog skala, VAS) og en adfærdsbaseret smerteskala (Composite Measure Pain Scale, CMPS).

Hos alle heste inducerede de intraartikulære LPS injektioner led-inflammation (synovitis) og deraf følgende smerte og halthed.

Morfin injiceret IA havde en signifikant smertestillende effekt, målt ved signifikant reduceret halthed, lavere forbrug af rescue analgesi samt lavere smertescorer. Den anvendte CMPS smerteskala viste god overensstemmelse mellem observatørerne og det forslås at den kan anvendes til vurdering af ortopædisk smerte hos heste.

Derudover sås en signifikant antiinflammatorisk effekt, som kom til udtryk ved reduceret ledhævelse, reduceret indhold af SAA og protein i ledvæsken samt reduceret SAA i blodet. Den antiinflammatoriske effekt syntes mest udtalt sent i den inflammatoriske proces.

Ved analyser for morfin og de to metabolitter morfin-3- og morfin-6-glucuronid (hhv. M3G og M6G) fandtes morfin i ledvæsken fra alle 8 heste 24 timer efter den intraartikulære injektion. Samtidig var serum koncentrationerne af morfin og den aktive metabolit M6G under klinisk relevante niveauer fra 2 timer efter behandlingen og frem. Derudover blev det vist at farmakokinetikken af IA morfin hos heste er sammenlignelig med det som er observeret hos mennesker.

Da behandling med morfin IA resulterede i mindre smerte og inflammation end behandling med samme dosis morfin givet systemisk indikerer dette, sammen med resultaterne af de farmakologiske undersøgelser, at effekten af IA morfin er medieret perifert.